Lidt om mig. Jeg er uddannet Sjælsro Clairvoyant Healer (2014), Klangmassør efter Peter Hess principper (2014), Regressionsguide (2015), og Mindful Healingsteraeut fra Sjælsroskolen (2016). Jeg er født i 1970 og voksede op i en kerne familie med to søskende. Jeg har altid været den lidt sære i familien, der ikke rigtig passede ind, selvom der absolut ikke var mangel på kærlighed. Jeg var et ensomt barn, der holdt sig for sig selv, og det resulterede i massiv mobning hele vejen igennem skolen. Min indre verden var noget helt andet. Det var fyldt med eventyr, og bøger i lange baner. Jeg havde dybe indre dialoger med Gud, engle, feer, afdøde familie medlemmer og mig selv. Jeg var tidligt klar over, at der måtte være en mening med, at min barndom skulle være så svær. Jeg kunne bruge timevis på, at undre mig over, hvorfor jeg havde brug for, at udvikle styrke og selvstændighed. Hvorfor jeg skulle være alene. Hvorfor jeg skulle føle mig alene, selv når jeg var sammen med andre. Jeg fik en rigtig god veninde, som også blev moppet, og det gav os et sammenhold der blev så stærkt, at vi i dag betragter os som søstre.
Jeg var barn længe, og havde ikke behov for, at skulle skeje ud, som andre unge mennesker. Jeg elskede stadig bøgerne og drømte mig væk, når jeg læste. Jeg gik direkte fra barndommen til, at blive kæreste med min mand, og få år efter selv blive mor. Det var en stor omvæltning, men jeg elskede hvert sekund. I løbet af fem år fik vi, først en dreng, så en dreng mere og til slut tvillinge piger. Det var en ordentlig mundfuld, og da vores ene dreng havde autisme og den anden dreng muskelsvind, var der virkelig travlt i vores familie. Jeg anede i virkeligheden ikke, om vi overhovedet kunne klare det. En dag da jeg var i børnehaven for, at hente vores søn, stoppede en ældre mand mig. Han gik og lugede i hækken op mod børnehavens legeplads. Han kommenterede de to bærbare autostole, med vores nyfødte piger i, og sagde, at det var godt der kun kom to, når jeg kun havde to arme. Jeg grinede lettere anstrengt og svarede, at hvis der havde været tre, havde vi da først haft problemer. Han kiggede på mig, med de mest intense hypnotiserende øjne og sagde, “Lille de, der findes ikke problemer – der findes opgaver.” Jeg mærkede en kuldegysning over hele kroppen, og vidste bare, at jeg havde mødt et menneske der lige nu og her, forandrede mit liv. Jeg takkede ham og gav ham ret, satte pigerne og vores søn ind i bilen og kørte mod den næste børnehave for, at hente vores anden søn.
Denne sætning og dette møde, forandrede hele min holdning og indgangsvinkel, på vores hverdag, og de udfordringer vi mødte. Jeg var dybt taknemmelig og ledte mange gange efter manden for, at takke ham igen, og fortælle ham hvilken betydning hans ord havde haft. Jeg spurgte sågar personalet efter hans kontaktoplysninger, men de anede ikke hvem jeg snakkede om. De henviste mig til børnehavens havemand, men det var ikke ham jeg havde mødt. Jeg så ham aldrig igen. Alligevel sidder dette korte møde stadig i mig, og jeg kan genkalde mig hans øjne og udstråling, som stod han foran mig lige nu.
Årene gik, og jeg var så heldig, at jeg kunne få tabt arbejdesfortjeneste for, at gå hjemme ved vores børn. Vores søn med muskelsvind, krævede mere og mere, så det var dejligt, at vi på denne måde selv kunne tage os af ham. Det var så også den bedste uddannelse, jeg overhovedet kunne få i livets skole. Enhver der har kontakt til “systemet” vil vide, at man ikke bare får noget forærende. Der måtte kæmpes på hvert eneste trin. Jeg blev “socialrådgiver”, “sygeplejerske”, “psykolog”, “lærerinde” og især “løvemor”. Jeg fik i den grad brug for styrke og selvstændighed. Det resulterede i, at han fik lov til, at komme i almindelig skole, og få de samme vilkår som andre børn. Desværre blev hans hjerte ramt af muskelsvind, så den 21/1-2012 mistede vi vores dyrebare og helt uerstattelige søn. Han gik i 9. klasse på en almindelig folkeskole, da han døde. Hele hans liv kæmpede han for, at bevise, at hans hovede ikke fejlede noget, selvom hans muskler var dumme. Det var en stor sejr for ham, at han fik både 7,10 og 12 taller til prøver i løbet af året. Hans livsvilje, livslyst og ikke mindst hele hans holdning til tilværelsen, har været den ene gave efter den anden til os.
Efter hans død, røg jeg ud i den mest eksistentielle livskrise, man overhovedet kan forestille sig. Jeg mistede ethvert mål med tilværelsen, og ønskede ikke andet, end at få ham tilbage. Jeg kom i kontakt med nogle clairvoyante medier, der gav mig den afdøde kontakt til ham, som jeg hungrede efter. Der i gennem blev jeg opmærksom på, at jeg selv kunne. Dette var startskuddet på en helt ny del af mit liv. Pludselig gav alt mening, og det jeg voksede op med, var en del jeg skulle igennem for, at nå hen til mit sted i livet i dag. Da jeg startede på uddannelsen til Clairvoyant Healer, var det næsten som at repeterer noget, jeg kunne i forvejen.
Jeg har fundet min egen vej, hvor jeg bruger clairvoyance, regression og klanghealing sammen med samtale. Det er helt unikt og jeg elsker at arbejde med klienter, uanset hvad de kommer med. Der opstår en helt særlig tillid imellem os, som gør, at udviklingen virkelig giver noget. Der er ingen tvivl om, at jeg følger min Sjælsvej nu, og det største jeg ønsker for alle mennesker er, at de ser sig selv i deres fulde Sjælslys. Mærker den kærlighed der strømmer ned, fra en uudtømmelig kilde. Kærlighedens lys, fra din sjæl til dit hjerte.
Kærlige hilsner til DIG. ❤️