Jeg er netop kommet hjem efter en skøn tur til Tromsø. Min mand forærede mig denne tur, den 23. december, da vi havde 24 års forlovelsesdag. Han vidste at det var et stort ønske for mig, at opleve det pragtfulde naturfænomen, som nordlyset er. Da det netop er et naturfænomen, kan man på ingen måde bestemme eller garanterer, at man får det at se, da det afhænger 100% af vejret. Jeg har glædet mig som et lille barn til, at se det i virkeligheden. Da vi tog afsted i torsdags prøvede min mand, at sænke forventningerne. Vi kunne jo ikke regne med at se det. Jeg stoppede ham og fortalte ham om mine dybe overbevisninger. “Forvent at se et fantastisk show, så får du det.” Han tog det til sig, men grinede alligevel lidt af mig. Da vi ankom til Tromsø, var der det smukkeste vejr, og vi gik rundt i byen og udforskede den, med solen skinnende over os, og sneen glitrende under os. Vi skulle først på nordlys tur dagen efter, så vi gik tidligt i seng og glædede os. Da vi vågnede var der totalt overskyet. Temperaturen var steget, så det tøede og fyldte gaderne med våd is overalt. Vi kunne ikke stå fast og jeg måtte købe pigge til mine støvler fordi jeg hele tiden gled. Jeg havde en sikker forventning til, at det ville klare op i løbet af dagen, men det gjorde det bare ikke. Da vi blev hentet af bussen om aftenen, sagde guiden, at chancerne for, at se nordlys denne aften, var “okay.” Altså hverken gode eller store, men bare “okay.” På vej derud sad jeg og kiggede ud af vinduet, op på det tunge skydække. Ikke engang månen skinnende igennem. Jeg stillede ind clairvoyant og spurgte om vi fik nordlyset at se denne aften. Jeg fik et bekræftende svar. Vi kørte og kørte, men skydækket var lige tæt. Jeg blev overvældet af en dyb skuffelse, sikker på, at jeg havde taget fejl. Pludselig hørte jeg klart og tydeligt inden i mig, ordene “hav tilllid.” Jeg blev helt rolig, og da min mand et øjeblik efter udtrykte samme skuffelse, som jeg lige havde følt, udtalte jeg ordene højt. “Hav tillid.” Jeg fortalte ham om min fornemmelse, og vi forsøgte begge at have tillid til, at vi selvfølgelig ville opleve nordlyset. Da vi nåede frem, startede vi med at spise fiskesuppe, før vi gik ud og stillede kameraet op. Der var stadig skyet, men det var begyndt at småregne. Da kameraet var klar, tog jeg et par prøvebilleder og pludselig brød månen igennem. I løbet af en halv time forsvandt samtlige skyer. Vi så først nordlyset i glimt, men pludselig var det der i overvældende grad. Det dansede for os – hvilket er meget sjældent set med det blotte øje. Selv guiderne var begejstrede og råbte op om ” La Coruña” da det dansede hen over himlen. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse.
Hele vejen igennem forventede og håbede jeg, at se et fantastisk lysshow. Min tro vaklede næsten til sidst, men jeg fik tilliden tilbage da det var mest tiltrængt. Jeg fik en gave i mere end en forstand og en oplevelse jeg aldrig glemmer. Vi får det vi forventer. Jo mere vi tror på det selv, jo nemmere får vi det manifesteret. Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig uge.
